Skip to content
Venture Capital Michael Pilegaard

Complir: EUR 1,7M til at løse compliance-udfordringen i retail

Når en finsk VC leder en dansk pre-seed, mødes forskellige forventninger til vilkår og proces. Det kræver klarhed fra dag ét.

Complir har rejst EUR 1,7 mio. i en pre-seed-runde ledet af finske Vendep Capital med deltagelse fra Plug and Play Tech Center, Likeminded, The Nordic Web Ventures og F-LOG Ventures. Runden værdisatte selskabet til EUR 6,8 mio. post-money.

Mace Legal rådgav Complir i runden, inkl. struktur, vilkår, dokumentpakke og governance.

Når en udenlandsk lead-investor — i dette tilfælde Vendep Capital fra Finland — leder en dansk pre-seed-runde, opstår der en række spørgsmål, som ikke altid er oplagte. Hvilken jurisdiktion styrer aftalen? Hvilke standardvilkår tager man udgangspunkt i? Og hvordan håndterer man forskellen mellem nordiske og mere angelsaksiske forventninger til investor protection?

I praksis handler det om at finde det fælles sprog tidligt. De fleste nordiske VC-fonde kender hinandens vilkår, men der er nuancer i alt fra likvidationspræference til informationsrettigheder, som kan skabe friktion, hvis de ikke adresseres direkte i term sheet-fasen.

Et godt udgangspunkt er at starte med et rent dansk setup og tilpasse, hvor det giver mening — frem for at importere en fuld international dokumentpakke, som hverken passer til selskabets størrelse eller den danske selskabsret.

Complir er grundlagt i København i 2024 af Gustav Bang og Tine Kühnel. Selskabet bygger AI-infrastruktur, der automatiserer compliance-arbejdet for retailvirksomheder — fra mærkning og testkrav til risikoscoring, dokumentation og regulatorisk overvågning.